IRON Pump og ENVO IT – En strategisk IT-partnerrejse

”Vi er på en rejse sammen, og mit ønske er, at ENVO IT forsat vil være en del af denne rejse. De står for kvalitet og har evnen til at samarbejde både internt og eksternt. ENVO IT møder vores brugere i øjenhøjde, samtidigt med at de kompetencemæssigt befinder sig på et meget højt niveau – og dette er bare et par eksempler på ting, der gør dem værdifulde for os.”

Rune Axelstad Petersen
CIO, IRON Pump

IRON Pump er en dansk produktionsvirksomhed med mere end 100 års erfaring, som er anerkendt for at levere kvalitetspumper og -komponenter til den maritime industri. Deres produkter eksporteres til over 70 lande verden over. Produktporteføljen omfatter pumper, der anvendes i forskellige systemer såsom brandslukningssystemer, ballastvandshåndtering og køling.

Med et stærkt fokus på kvalitet og holdbarhed er IRON Pumps løsninger særdeles velegnede til udfordrende miljøer. Gennem årene har IRON Pump etableret sig som en respekteret aktør i branchen.

For en del år siden stod IRON Pump overfor en række IT-udfordringer,der krævede en IT-leverandør, som kunne levere hurtigt og fleksibelt. Udover hjælp til den daglige drift og support var der også behov for at skabe strategisk værdi gennem IT. IRON Pump søgte IT-leverandører, der kunne møde dem på deres daværende niveau og bistå med at træffe teknologiske beslutninger i en dynamisk og foranderlig kontekst. Som IRON Pumps CIO, Rune Axelstad Petersen, forklarer: “Det krævedeIT-partnere, der kunne se tingene fra et mere holistisk synspunkt og ikke blot levere standardløsninger. IT-partnere som også kunne tilbyde sparring og rådgivning med dybdegående teknologisk indsigt. Vi ønskede en samarbejdspartner, der kunne hjælpe os med at træffe optimale forretningsunderstøttende beslutninger.”

Partnerskab frem for kunde/leverandør-forhold

ENVO IT har hurtigt etableret sig som en væsentlig samarbejdspartner. Med fokus på tillid og kompetent og ærlig rådgivning er ENVO IT blevet en integreret del af IRON Pumps team. Servicedesken yder dagligt fuld support, og IT-Konsulenterne arbejder onsite som en naturlig forlængelse af IRON Pumps organisation.

Denne tilgang har ikke kun styrket den daglige drift, men har også ydet IRON Pump strategisk støtte i større projekter. Det tætte samarbejde muliggør fælles udvikling, hvor begge parter bidrager positivt til hinandens succes.

Rune Axelstad Petersen fremhæver vigtigheden af tillid og ansvarsfølelse: “Medarbejderne fra ENVO IT agerer som ansatte hos os. De er professionelle, engagerede og ansvarsfulde. En betingelse for at dette kan lade sig gøre er, at konsulenterne altid føler sig velkomne og trives i vores miljø.”

En rejse mod fælles succes

Samarbejdet mellem ENVO IT og IRON Pump har udviklet sig gennem årene, og det har altid været præget af gensidig tillid, fleksibilitet og en fælles ambition om succes. Rune Axelstad Petersen har fra starten haft et klart fokus på at skabe værdi for sin organisation gennem stærke og pålidelige IT-løsninger og daglig support, der kan understøtte IRON Pump, når det er nødvendigt.

ENVO IT har spillet en afgørende rolle som IT-samarbejdspartner, der formår at tilpasse sig behovene, og deres samarbejde med andre IT-partnere har altid været eksemplarisk.

Med skræddersyede løsninger og en tilgang, der balancerer innovation og stabilitet, har ENVO IT været med til at understøtte IRON Pumps rejse mod at optimere IT-strukturen og skabe sammenhæng på tværs af systemerne. Rune Axelstad Petersen understreger samarbejdets værdi med følgende ord: ”Vi er på en rejse sammen, og mit ønske er, at ENVO IT forsat vil være en del af denne rejse. De står for kvalitet og har evnen til at samarbejde både internt og eksternt. ENVO IT møder vores brugere i øjenhøjde, samtidigt med at de kompetencemæssigt befinder sig på et meget højt niveau – og dette er bare et par eksempler på ting, der gør dem værdifulde for os.”