Netværksløsninger
Netværksforbindelse er hjertet i din digitale infrastruktur og det første lag af beskyttelse mod cybertrusler.
Sikker netværksdrift: Overlad det til ENVO ITs eksperter
Derfor er det for langt de fleste virksomheder en god idé at overlade ansvaret for netværksdriften til en professionel IT-partner.
Netværksdrift er en kompleks og vigtig opgave, der kræver en dyb forståelse af netværksinfrastruktur, teknologier, IT-sikkerhed og backupstrategier. Alligevel ser vi igen og igen at især små og mellemstore virksomheder køber en netværksløsning, der bliver sat op – for så at blive glemt. Der er ingen, der sørger for at løsningen bliver opdateret, at nye sikkerhedshuller bliver lukkede eller at alarmeringer om sikkerhedshændelser bliver analyseret og håndteret. Det efterlader virksomheden med en falsk tryghed om, at alt er i fineste orden.
Hos ENVO IT hjælper vi med netværksdrift – så det ikke bliver glemt. Vi sikrer, at jeres netværk fungerer effektivt og pålideligt, samt at det er beskyttet mod tab af data, angreb og nedetid. Vi kalder det Network as a Service.
Netværksaftalen “Network as a service”
Netværk er essentiel infrastruktur til at drive langt de fleste forretninger. Uden internet vil virksomheden gå i stå. Med Network as a service lægger du ansvaret for jeres netværksdrift i sikre hænde.
Med Network as a service tager vi hånd om alt fra licenser, hardware, konfiguration, overvågning og opdatering, så du kan være sikker på at alt er som det skal være – og der ikke opstår sikkerhedshuller. Og du får det hele til én samlet månedlig ydelse.
Aftalen inkluderer drift af netværksenheder som switch, access points og firewall.
Switch: Bruger du et netværkskabel fra et vægstik, når du skal have internetadgang – så kommer din adgang fra en switch i den anden ende. En switch er en hardware-enhed, der forbinder flere computere inden for et LAN-netværk. Denne kablede netværksløsning hjælper med at opretholde en stabil netværksforbindelse og styre datastrømme, hvilket kan forbedre internethastigheden.
Trådløse access points: Et trådløst access point er en slags antenne, der giver trådløs adgang til et netværk. Det er den enhed, der gør det muligt for brugere at hoppe på WIFI fra mobilen eller den bærbare computer. Det giver en øget fleksibilitet og mobilitet for brugere, der kan få adgang til netværket fra forskellige steder.
Firewall: En firewall er en sikkerhedsenhed, der kontrollerer og filtrerer ind- og udgående netværkstrafik baseret på bestemte politikker/konfigurationer. Den beskytter netværket mod cybertrusler og sikkerhedsbrud. Er din Firewall ikke opdateret vil der være mulige sikkerhedshuller, der gør dig særligt udsat for f.eks. hackerangreb.
Hos ENVO IT er netværksdesign en del af pakken
Takker du ja til Network as a service, får du netværksdesign med i aftalen.
I et dårligt designet netværk kan der let opstå sikkerhedshuller eller performanceproblemer, der kan komme til udtryk, ved at internettet bliver langsomt. Dårligt netværk er for langt de fleste en betydelig forretningsrisiko, da det i værste fald vil kunne sætte forretningen i stå. Der er ingen kunder, der vil acceptere undskyldningen: “Beklager forsinkelsen, vi havde dårligt internet”
Et godt design kan tværtimod reducere nedetid og omkostninger til vedligeholdelse og sikkerhedsproblemer på sigt. Samtidigt muliggør det en mere fleksibel og skalérbar netværksinfrastruktur, der kan tilpasses virksomhedens behov i fremtiden.
Når vi laver et netværksdesign, så planlægger og opbygger vi netværket, så det er skræddersyet til din virksomheds behov og mål. Hvordan skal jeres enheder fordeles på netværket? Hvilke enheder har i brug for – og hvor meget kræver de?
Vi tager altid ud til kunden for at fastlægge en aftale, der passer den enkelte virksomheds enheder og behov.
Fysisk håndtering af enhederne
Hos ENVO IT hjælper vi med at sætte netværksløsningen op. Vi samler både rackskabe og enheder forsvarligt, samt sikrer at de rigtige kabler kommer i de rigtige steder.
Vi løser ikke elektrikerarbejder. Elektrikere må tilkaldes for f.eks. at trække kabler i vægge eller kabelbakker.
Netværksløsninger for virksomheder med globale kontorer
Står din virksomhed over for udfordringer med global kommunikation og datadeling? Hos ENVO IT har vi løsningen. Vi tilbyder Teridions AI-baserede netværksløsninger, der giver øget fleksibilitet, hastighed og omkostningseffektivitet.
Denne moderne teknologi kan nemt implementeres på eksisterende internetlinjer, og optimerer din netværksinfrastruktur uden store hardwareinvesteringer. Perfekt til virksomheder med globale kontorer, der ønsker at forbedre deres online samarbejde.
Høj IT-sikkerhed med backup og overvågning
IT-sikkerhed kræver backup af netværkskonfigurationer. Hos ENVO IT sikrer vi reservekopier af jeres komplekse firewall-politikker for hurtig genopretning og minimal nedetid i tilfælde af fejl. Vi monitorerer enheder for opdateringer samt enhedsstatus for effektiv fejludbedring. Derved sikrer vi optimal netværksdrift og -sikkerhed.
Sikker netværksadgang med 802.1x: beskyt dit netværk
Hos ENVO IT tilbyder vi en omfattende løsning til implementering af 802.1x, der sikrer dine enheder og netværk med maksimal sikkerhed og minimal kompleksitet. Vores service er både overkommelig og effektiv – vi kan sætte dit system op på én dag, så du hurtigt kan komme i gang.
Fordele ved 802.1x-konfiguration
Automatiseret certifikathåndtering: Sørger for, at dine enheder altid er beskyttede med de nødvendige certifikater.
Effektiv 802.1x-konfiguration: Sikrer, at dine netværk er oppe og køre sikkert på ingen tid.
Overkommelig pris: Vi tilbyder en konkurrencedygtig pris, der gør det nemt at sikre dine enheder og netværk uden at sprænge budgettet.
Specialister på tværs af producenter
Mulighed for leasing af netværksudstyr
Hvis det ønskes, så tilbyder vi leasing af netværksudstyr i tilknytning til Network as a service-aftalen.Lad os være jeres netværkskonsulenter
Tæt på alle virksomheder har brug for hosting. For uden hosting – ingen hjemmeside.
Men der er mange spørgsmål, der presser sig på, når man skal vælge hosting løsning. Skal det være på en fysisk server eller et virtuelt datacenter? Private eller public cloud? Hvad er fordelene ved cloud? Hvad koster det? Hvor meget vedligehold kræver det? Er sikkerheden i orden?
Svarene afhænger altid af din virksomheds behov og ønsker. Derfor starter vi hos ENVO IT altid med at sætte os ind i din forretning og dine krav i forhold til sikkerhed, datakontrol, skalérbarhed osv.
På baggrund af dette finder vi den bedst mulige løsning til dig. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Læs mere om, hvad ENVO IT kan gøre for dig og din virksomhed:
Interesseret i at komme i gang ?
Tal med en specialist om hvordan envo-it kan hjælpe din virksomhed.
Frantz Dhin
Partner, Cybersikkerhed